Kent Damgaards blog

Kent Damgaards blog

Dette er min personlige blog

Indtil for nyligt har jeg haft en personlig blog på GreatestJournal, men fremover vil der være en dansksproget blog her som vil indeholde lidt af hvert om hvad der sker i mit liv.
Mine skriverier om tegneserier vil jeg fortsat have på www.tegneseriesiden.dk og i min tegneserie-blog (på engelsk).

Hvis den ikke står derhenne har vi den ikke

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Tue, July 06, 2010 18:12:25
Virker ovenstående udmelding bekendt? Findes der noget mere irriterende, end at gå ind i en forretning, med penge man gerne vil bruge, men hvor der er nul interesse den anden vej?

Den anden dag opdagede jeg at mit ur ikke længere virkede. Eller rettere, efter at jeg tre gange havde kigget på det, mens viseren ikke havde bevæget sig, opdagede jeg at det ikke gik. Folk der, som jeg, arbejder med computer og mobil indenfor rækkevidde ved som regel hvilken time på dagen det er, så det er kun den ene viser man kigger efter på uret.

Da jeg i forvejen skulle på posthuset i dag, var det en god lejlighed til lige at kigge forbi en urmager og finde ud af om det bare var batteriet der var noget galt med. Det er vist nogen år siden det blev skiftet, så det passede meget godt.

Første forretning jeg forsøgte mig med virkede ellers lovende, men efter at have kigget på mit ur ude bagved måtte den unge dame bag disken konstatere "Jeg kan ikke få det op, der er for meget skidt og møg i det".

Nu er jeg ikke ligefrem jord- og betonarbejder eller landbrugselev, så det undrede mig lidt. På den anden side kan det jo godt være at opsamlede hudceller i de 12 år uret har været i kontakt med min arm efterhånden var gået i forbindelse med min sved og derved havde dannet en kraftig epoxy. Det kunne godt ske, og det er heller ikke derfor jeg undres, det var mere på grund af det der fulgte.

Tavsheden sænkede sig ... i det fjerne kunne man høre lyden af fårekyllinger ... en vindheks rullede ned ad gangen i Lyngby storcenter. Viserne bevægede sig af sted på alle andre ure i butikken end lige mit ... og stadig intet.

Efter et stykke tids venten gik det op for mig, at forretningen åbenbart havde fundet min personlige hygiejne og ur-pleje så afskyvækkende at hun end ikke ville foreslå mig at købe et andet ur. Jeg bød hende venligt farvel og begav mig videre i dagens dont.

Heldigvis havde den venlige dame i storcentrets information gjort mig opmærksom på at der ikke bare var en ur-forretning, men et marked med fri konkurrence - det vil sige, det sagde hun ikke, hun nævnte bare hvor de tre forretninger var, resten var noget jeg selv sluttede mig til.

Nu havde jeg prøvet den nærmeste, men tiden var moden til et højere mål ... at finde en butik med en anden attitude. Center Ure lød rart og uden yderligere omstændigheder "Vi er i centret, vi handler med ure" ... det gjorde de også, kunne jeg konstatere da jeg trådte ind i butikken. Den flinke unge dame bag disken forsikrede mig om at en times undersøgelse ville være nok til at finde ud af om det bare var et nyt batteri der skulle til, eller om det var værre fat.

"Overlevede mit ur?", spurgte jeg derfor lettere nervøst da jeg en time senere trådte ind i butikken igen. Det kunne den unge dame smilende forsikre mig om at det gjorde det, det gik skam igen, mod den meget rimelige pris af 75 kroner.

Det føles rart at have sit ur på igen, selv om jeg dagligt må vende det om så det sidder på indersiden af mit håndled for at jeg ikke skal kigge for meget på det, så vænner man sig jo til at det er der, og det føles tomt når det mangler. Måske har jeg endda vænnet mig så meget til det at jeg nogen gange overser at det er lidt slidt og glasset er lidt ridset ... men hvis jeg skulle få lyst til at købe et nyt ur, så kender jeg da en forretning der gerne vil handle med mig.

Center Ure - Lyngby Storcenter, de vil sikkert gerne handle med dig også :)

Således opmuntret og lettet over at jeg ikke her og nu skulle punge ud til et nyt ord blev jeg mindet om krisen og at vi jo skal holde hjulene i gang. Så jeg søgte mod den nærmeste TP Musik, som man heldigvis også kan finde i Lyngby Storcenter.

Ikke at jeg ligefrem mangler hverken CD'ere eller DVD'ere, at sige at jeg har en enkelt eller to jeg ikke har fået gjort noget ved er nærmest som at sige, at den katolske kirke har en enkelt præst eller to der er trådt ved siden af. Men det ER jo krisetider og ... ok, jeg havde hørt at man kunne få "Strippers vs. Zombies" på tilbud, lad mig være, ok? :)

En anden film jeg gerne ville have var "300" som desvære kun fandtes i en to-disk udgave til 179. Men da jeg ikke lige havde fundet den sidst jeg kiggede, så tænkte jeg "Ok, jeg gider ikke rende rundt til 117 forretninger for at finde den. Jeg betaler hvad det koster".

Ved kassen spørger den unge ekspedient (det er ekspedienterne der er blevet yngre, ikke mig der er blevet gammel ok!) venligt om der er en speciel grund til at jeg har valgt udgaven til to diske, for ellers så har han da også den almindelige udgave som kun koster en halvtredser.

Personligt blev jeg så glad over at han havde tænkt på hvad mit behov var, at jeg var på nippet til at udbryde "Så tager jeg den, og giver fadøl for differencen", men der var mange kunder i køen bag mig og de virkede ikke som nogen der ville være imødekommende overfor min ide om at fjerne en ekspedient fra forretningen.

Åbenbart trækker det mange folk til når man har gode priser og tænker lidt på kunden ... og jeg har en længere liste over andre film jeg også skal have købt, så hvad de måske ikke har tjent i dag tjener de nok næste gang jeg får løn.

Så til de to ekspedienter "Det var en fornøjelse at gøre forretning med jer" :-)

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post77