Kent Damgaards blog

Kent Damgaards blog

Dette er min personlige blog

Indtil for nyligt har jeg haft en personlig blog på GreatestJournal, men fremover vil der være en dansksproget blog her som vil indeholde lidt af hvert om hvad der sker i mit liv.
Mine skriverier om tegneserier vil jeg fortsat have på www.tegneseriesiden.dk og i min tegneserie-blog (på engelsk).

Familiesammenføring for ninjaer

PolitikPosted by Kent Damgaard Thu, November 18, 2010 21:19:26
Min skribent-kollega fra www.tegneseriesiden.dk, Carsten Fogh Nielsen har begået et rigtigt underholdende skriveri på Facebook med titlen "Kan asiatiske ninjaer blive familiesammenført ud fra de nye regler på udlændingeområdet?", om hvorvidt ninjaer kan blive familiesammenført efter de nye regler for udlændinge.

Årsagen er, at jeg i den løbende debat om de nye regler stillede ham spørgsmålet: "Er ninjaer akademikere? Jeg kunne godt tænke mig et asiatisk nips med eget sværd - hvordan passer det ind i systemet?".

Og bortset fra det provokerende i spørgsmålet, så er det såmænd egentlig seriøst nok ment. Jeg har altid syntes at asiatiske kvinder var ganske tiltrækkende lige siden jeg første gang kastede et blik på Leiko Wu i et nummer af Kung Fu Magasinet som det hed den gang - hvilket dækkede over Gulacy og Moench' udgave af Master of Kung Fu, suppleret med den anden Marvel-serie Iron Fist.

Et besøg i Singapore for år tilbage understøttede kun min opfattelse, på trods af at jeg inden da fra familie-side blev gjort opmærksom på at jeg ikke skulle bryde mig om at komme hjem med "en af dem". Stigmaet fra de thailandske postordre-kærester var åbenbart slemt nok til at man burde frygte enhver asiat :)

Hvis man har fulgt artiklerne i Weekendavisen for nyligt om uddannelsessystemet i Singapore og Kina kan man ikke lade være med at more sig. Om føje år vil spørgsmålet ikke være hvad de skal lave for os, men hvad vi skal lave når de har overtaget vores job.

Men mens at de uddanner sig målrettet og ambitiøst i Kina, Brasilien og mange andre lande, så vender danskerne blikket indad og forarges med vanlige små sko over at indvandrerne har spist vores kage. Heldigvis er der da også folk som vælger at vise hvor hovedrystende sørgeligt den slags tankegang er. Jeg har sendt min citronhalvmåne, hvad med dig? Så vidt jeg ved er de første fem hundrede nu ved at blive kørt ud til værdigt trængende, så der er plads inde på borgen igen hvis ikke du nåede det første gang.

Spørgsmålet for os er ikke, hvem der har spist mere kage end de andre? Ligesom det heller ikke hjælper at se på hvem der bruger fortovet, den kommunale bænk eller andre ting til fælles afbenyttelse mere end de andre. Personligt er jeg som regel kun på hospitalet når jeg er nødt til at møde på fastende hjerte, og i øvrigt kan jeg ikke specielt godt lide kage, så hellere en fadøl og en pose flæskesvær. Dem vil min indvandrer-købmand gerne sælge mig på de mest ukristelige tidspunkter, så kagen skal være ham og familien vel undt.

Det handler om hvor vi får råd til mere kage ... sværere er det ikke, hvordan får vi fat i de udlændinge som kan være med til at løfte vores samfund, skabe forbindelser til verdens hurtigst voksende økonomier og sikre at vi ikke bare bliver et frilandsmuseum, som bliver holdt i live af de nye økonomiske magter når de for alvor begynder at vise deres styrke.

Vi har ikke brug for at stramme op på reglerne overfor indvandrere, vi har brug for at få strammet op på vores markedsføring overfor de der vil yde en indsats. Hvem folk så har lyst til at forelskes i, gifte sig med eller bare leve i et godt og syndigt forhold sammen med, det er ikke statens område at skulle godkende eller finansiere, som Liberal Alliance påpegede i dag.

Simon Emil foretrækker mænd, jeg foretrækker små piger med samuraisværd eller automatvåben (iblandt mange andre variationer), sådan er vi heldigvis så forskellige, og hvis ellers staten ville tænke lidt mere på at skabe vækst end at lave regler, så ville det være op til hver enkelt af os selv at finde ud af hvordan det skulle lykkes at få det vi ønskede.


  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post82

Nu også på tryk ...

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Tue, November 02, 2010 09:56:07
Takket være folkene bag Ondskabens Flydende Vatikan er det nu også muligt at købe "Vi vil ha' fred her til lands" på tryk via Lulu.com. Køb et eksemplar til dig selv, og til alle dine venner og familiemedlemmer.

I mellemtiden skrider næste historie om Håvard Philipsen og Afdeling K langsomt fremad. De første 2000 ord er nu ved at være passeret, og det virker næsten som om at jeg også har et plot til historien.

Preben har valgt også at arbejde videre med den fælles baggrund vi fik skabt i det første projekt. Jeg skal sørge for løbende at holde folk opdateret på hvad vi ender med at skabe.

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post81

Nu med resten af historien

Bøger og tegneserierPosted by Kent Damgaard Sun, October 10, 2010 20:43:04
Som tidligere lovet, så følger nu linket til hele min og Prebens 24 timers tegneserie. Det er en stor oplevelse at kunne se det færdige produkt, og ikke mindst at kunne tage en del lærdom med til næste gang jeg skal forsøge mig ud i kunsten at skrive et manuskript.

Næste mål er som sagt NaNoWriMo. Jeg vil ikke afvise at Afdeling K også kunne få en rolle i mit forsøg der.

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post80

Nu med tegner

TegneserierPosted by Kent Damgaard Mon, October 04, 2010 21:16:10
I foråret gennemførte jeg skrive-eventet ScriptFrenzy, som handler om at skrive et manuskript på en måned. Jeg valgte at skrive en tegneserie, og det blev til historien "There's only the hard way".

Desværre har jeg ikke haft held til at finde en interesseret tegner hvis stil passer til historien, så jeg var egentlig mere gearet til at finde på ideer til NaNoWriMo da en ny mulighed præsenterede sig.

Min kollega Preben Pedersen har flere gange deltaget i de såkaldte 24 timers tegneseriemarathon begivenheder hvor man som serieskaber skal lave 24 sider på 24 timer.

Min deltagelse i sidste års NaNoWriMo hang faktisk sammen med hans tegneseriemarathon, som man kan læse i hans forord til sin historie i den efterfølgende udgivelse hos forlaget Ondskabens Flydende Vatikan.

I år havde han ikke nogen historie, så efter at jeg havde stukket lidt til ham om at arbejde sammen fik han den ide at jeg jo kunne scripte hans 24 timers tegneserie.

Uden nogen ide til en historie og med en deadline på ti dage gav jeg mig i kast med opgaven, som resulterede i en historie med titlen "Vi vil ha' fred her til lands", en blanding af Lovecraft, detektivhistorie, humor og satire over folks underlige spirituelle overbevisninger. På et andet plan handler den nok også om hovedpersonens kamp mod sine indre dæmoner, eller rettere hans indre monster - for ganske som hos Lovecraft så har mine monstre ikke nogen kristen kontekst.

Det var en meget stor oplevelse at se de første sider dukke op her lørdag formiddag da Preben begyndte at tegne. En ting var at have forestillet sig figurerne i hans tegnestil, noget helt andet var at se hvad han havde fået ud af mine tanker. Noget lignede nøjagtigt, noget lignede slet ikke, men det var alt sammen rigtigt godt.

Undervejs lærte jeg også noget om at lave et manuskript. Selv om jeg havde været gennem manuskriptet og prøvet at korte dialogen ned, så var der klart mere tekst i historien end godt var, og der manglede lidt visuel stimulation rundt omkring. Noget at tænke over til næste gang.

Af de 24 sider nåede Preben igennem lidt over halvdelen, men har lovet at gøre noget ved de resterende sider, så jeg håber at kunne offentliggøre et link til den færdige serie på et tidspunkt.

I mellemtiden skal jeg så bare have fundet på en ny historie til om lidt under en måned.



  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post79

Min skrivestil

Skriverier og fanfictionPosted by Kent Damgaard Sun, July 18, 2010 09:26:17
Forleden så jeg at min NaNoWriMo "konkurrent" Jesper Rugård havde fået analyseret sin skrivestil via det her program, så jeg blev nysgerrig efter at se hvad det havde at sige om mig.

Det seneste større skriveri jeg har på engelsk er mit tegneserie-manuskript som jeg lavede under ScriptFrenzy, men det er ikke så velegnet til at analysere skrivestil, så i stedet blev det et udsnit af min fanfiction historie "An elsewhere to be" som findes her på hjemmesiden. Den er nogen år gammel, men min stil er vist den samme.

Ifølge programmet, så er min stil:


I write like
Dan Brown

I Write Like by Mémoires, Mac journal software. Analyze your writing!


Det kan man jo så filosofere over om man synes er godt eller skidt :)

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post78

Hvis den ikke står derhenne har vi den ikke

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Tue, July 06, 2010 18:12:25
Virker ovenstående udmelding bekendt? Findes der noget mere irriterende, end at gå ind i en forretning, med penge man gerne vil bruge, men hvor der er nul interesse den anden vej?

Den anden dag opdagede jeg at mit ur ikke længere virkede. Eller rettere, efter at jeg tre gange havde kigget på det, mens viseren ikke havde bevæget sig, opdagede jeg at det ikke gik. Folk der, som jeg, arbejder med computer og mobil indenfor rækkevidde ved som regel hvilken time på dagen det er, så det er kun den ene viser man kigger efter på uret.

Da jeg i forvejen skulle på posthuset i dag, var det en god lejlighed til lige at kigge forbi en urmager og finde ud af om det bare var batteriet der var noget galt med. Det er vist nogen år siden det blev skiftet, så det passede meget godt.

Første forretning jeg forsøgte mig med virkede ellers lovende, men efter at have kigget på mit ur ude bagved måtte den unge dame bag disken konstatere "Jeg kan ikke få det op, der er for meget skidt og møg i det".

Nu er jeg ikke ligefrem jord- og betonarbejder eller landbrugselev, så det undrede mig lidt. På den anden side kan det jo godt være at opsamlede hudceller i de 12 år uret har været i kontakt med min arm efterhånden var gået i forbindelse med min sved og derved havde dannet en kraftig epoxy. Det kunne godt ske, og det er heller ikke derfor jeg undres, det var mere på grund af det der fulgte.

Tavsheden sænkede sig ... i det fjerne kunne man høre lyden af fårekyllinger ... en vindheks rullede ned ad gangen i Lyngby storcenter. Viserne bevægede sig af sted på alle andre ure i butikken end lige mit ... og stadig intet.

Efter et stykke tids venten gik det op for mig, at forretningen åbenbart havde fundet min personlige hygiejne og ur-pleje så afskyvækkende at hun end ikke ville foreslå mig at købe et andet ur. Jeg bød hende venligt farvel og begav mig videre i dagens dont.

Heldigvis havde den venlige dame i storcentrets information gjort mig opmærksom på at der ikke bare var en ur-forretning, men et marked med fri konkurrence - det vil sige, det sagde hun ikke, hun nævnte bare hvor de tre forretninger var, resten var noget jeg selv sluttede mig til.

Nu havde jeg prøvet den nærmeste, men tiden var moden til et højere mål ... at finde en butik med en anden attitude. Center Ure lød rart og uden yderligere omstændigheder "Vi er i centret, vi handler med ure" ... det gjorde de også, kunne jeg konstatere da jeg trådte ind i butikken. Den flinke unge dame bag disken forsikrede mig om at en times undersøgelse ville være nok til at finde ud af om det bare var et nyt batteri der skulle til, eller om det var værre fat.

"Overlevede mit ur?", spurgte jeg derfor lettere nervøst da jeg en time senere trådte ind i butikken igen. Det kunne den unge dame smilende forsikre mig om at det gjorde det, det gik skam igen, mod den meget rimelige pris af 75 kroner.

Det føles rart at have sit ur på igen, selv om jeg dagligt må vende det om så det sidder på indersiden af mit håndled for at jeg ikke skal kigge for meget på det, så vænner man sig jo til at det er der, og det føles tomt når det mangler. Måske har jeg endda vænnet mig så meget til det at jeg nogen gange overser at det er lidt slidt og glasset er lidt ridset ... men hvis jeg skulle få lyst til at købe et nyt ur, så kender jeg da en forretning der gerne vil handle med mig.

Center Ure - Lyngby Storcenter, de vil sikkert gerne handle med dig også :)

Således opmuntret og lettet over at jeg ikke her og nu skulle punge ud til et nyt ord blev jeg mindet om krisen og at vi jo skal holde hjulene i gang. Så jeg søgte mod den nærmeste TP Musik, som man heldigvis også kan finde i Lyngby Storcenter.

Ikke at jeg ligefrem mangler hverken CD'ere eller DVD'ere, at sige at jeg har en enkelt eller to jeg ikke har fået gjort noget ved er nærmest som at sige, at den katolske kirke har en enkelt præst eller to der er trådt ved siden af. Men det ER jo krisetider og ... ok, jeg havde hørt at man kunne få "Strippers vs. Zombies" på tilbud, lad mig være, ok? :)

En anden film jeg gerne ville have var "300" som desvære kun fandtes i en to-disk udgave til 179. Men da jeg ikke lige havde fundet den sidst jeg kiggede, så tænkte jeg "Ok, jeg gider ikke rende rundt til 117 forretninger for at finde den. Jeg betaler hvad det koster".

Ved kassen spørger den unge ekspedient (det er ekspedienterne der er blevet yngre, ikke mig der er blevet gammel ok!) venligt om der er en speciel grund til at jeg har valgt udgaven til to diske, for ellers så har han da også den almindelige udgave som kun koster en halvtredser.

Personligt blev jeg så glad over at han havde tænkt på hvad mit behov var, at jeg var på nippet til at udbryde "Så tager jeg den, og giver fadøl for differencen", men der var mange kunder i køen bag mig og de virkede ikke som nogen der ville være imødekommende overfor min ide om at fjerne en ekspedient fra forretningen.

Åbenbart trækker det mange folk til når man har gode priser og tænker lidt på kunden ... og jeg har en længere liste over andre film jeg også skal have købt, så hvad de måske ikke har tjent i dag tjener de nok næste gang jeg får løn.

Så til de to ekspedienter "Det var en fornøjelse at gøre forretning med jer" :-)

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post77

Opdateret CV

Job og karrierePosted by Kent Damgaard Tue, June 01, 2010 03:04:15
Så er det igen tid til at poste et opdateret CV.

De væsentligste nye tilføjelser er at jeg har været på kursus i Smooks og at jeg er startet på et nyt projekt.

Efter lidt input fra Thomas Schrøder fra Forlaget Afart har jeg desuden indskrænket Curriculum Vitae til bare at være CV, da det åbenbart normalt skal staves Curriculum Vitæ, mens det førstnævnte bare er en populær alternativ, men ikke anerkendt stavemåde. Så er det lettere med CV :-)

To andre tilføjelser under mine fritidsinteresser er at jeg i det seneste år har gennemført de to forfatter-events NaNoWriMo og ScriptFrenzy. At jeg gjorde det, skyldtes blandt andet min kollega Preben Pedersen som i et forsøg på at få mig med på en 24 timers tegneserie-marathon endte med at foreslå NaNoWriMo i stedet. Det kan der læses mere om i indledningen til hans bidrag i forbindelse med den seneste 24-timers udgivelse fra det nye forlag Ondskabens Flydende Vatikan (med tak til Peder Riis for de to tegninger han gav mig sammen med signeringen på Komiks.dk, plus hans tidligere dedikation af en hel side af en af sine historier til mig).

Resultatet af NaNoWriMo blev en roman (tænk "Fagre nye verden" m.h.t. størrelse) som vist vil kræve en hel del redigering hvis den skal udgives. ScriptFrenzy derimod resulterede i et næsten færdigt manuskript til en 64 siders graphic novel. Nu savner den bare en tegner der kan omsætte den til ord.

Til gengæld har jeg, som nogen nok har bemærket holdt en lidt lavere profil på mine øvrige tegneserie-relaterede aktiviteter. Det fortsætter nok året ud, mens jeg bruger mere tid på at se på nogen faglige relevante emner i forhold til mit daglige arbejde.

I praksis kommer det til at betyde at jeg vil bruge mere tid på Java- og Mac-teknologier i en periode. Som altid er det ikke udfordringer der savnes - kun tid :)

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post76

Frihed koster dyrt nogen gange

PolitikPosted by Kent Damgaard Sat, January 02, 2010 17:18:28
Nedenstående klip er fra en YouTube kanal for en fyr som kalder sig AronRa. Han promoverer fornuft og videnskab, så der er god grund til at følge med i hvad han laver ud over denne video.

Når jeg specielt fremhæver den her video, så er det for at fremhæve en af mine kæpheste. Følelsen af berettigelse i internet-debatten.

Ytringsfrihed er desværre blevet et modeord, så selv på privat-ejede og drevne sites er det efterhånden ikke sjældent at se folk der bliver bedt om at moderere sig i debatten påberåbe sig ytringsfriheden.

Ytringsfrihed er noget andre kæmpede for en gang, for at vi kunne sige magthaverne imod uden at frygte at blive censureret eller måske ligefrem fængslet eller udsat for andre overgreb.

De kæmpede for at kunne sige de ting det var vigtigt at sige, det som folk havde behov for at høre når nogen stak dem blår i øjenene.

De fleste af dem ville nok tage sig til hovedet hvis de vidste at de senere skulle blive påkaldt når nogen blev bedt om ikke at bande i en diskussion om en tegneserie, retten til at kalde en kvindelig tilhænger af et andet fodboldhold for "luder", retten til at udbasunere dine seksuelle fantasier om Miley Cyrus og så videre, eksemplerne er legio - klik ind på et hvilket som helst internetsted hvor debat og kommentarer er tilladt og det vil ikke tage lang tid før et af disse curlingbørn stikker hovedet frem.

Desværre forbyder afstandene over nettet at man slæber disse mennesker ud bagved, giver dem en olfert og tvinger dem til at se billeder fra Iran, Saudi Arabien eller andre steder hvor folk kan komme fysisk til skade hvis de kommer til at ytre det forkerte.

Det slipper vi for herhjemme. Vi har faktisk udstrakt frihed - hvis du er sur over at ham den onde moderator på fodbolddiskussioner.dk ikke vil tillade dig at bruge ordet "gedeknepper" om det andet holds fans, så kan du for ganske få kroner starte dit eget site. Der er gratis lærebøger i HTML og gratis software til diskussionsfora at finde på nettet - hvis du virkeligt brænder for det kan indebrændtefodboldfans.dk være oppe at køre i løbet af næsten ingen tid.

Hvilket ? Er det besværligt? Kræver det at du selv skal skaffe dig et publikum der gider at høre på dine synspunkter? At du skal blive hjemme fra byen mindst en uges tid for at stable det på benene.

Tjah, der var ikke nogen der sagde at kampen for ytringsfrihed var let vel :-)


P.S. Og nej - din ytringsfrihed blev heller ikke krænket ved at jeg ikke tillader kommentarer til min blog.


  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post75
« PreviousNext »