Kent Damgaards blog

Kent Damgaards blog

Dette er min personlige blog

Indtil for nyligt har jeg haft en personlig blog på GreatestJournal, men fremover vil der være en dansksproget blog her som vil indeholde lidt af hvert om hvad der sker i mit liv.
Mine skriverier om tegneserier vil jeg fortsat have på www.tegneseriesiden.dk og i min tegneserie-blog (på engelsk).

Mail oprydning

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Mon, June 04, 2012 16:14:33
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke længere er specielt aktiv i mine skriverier omkring tegneserier. Som konsekvens af det har jeg valgt at lukke de forskellige mail-konti jeg oprettede til tegneserie-relaterede ting.

Det betyder at alle uscomics-lignende adresser til mig ikke længere er aktive.

Som altid kan man stadig kontakte mig på almindelig mail, eller på LinkeIn. Det er også muligt at følge med i hvad jeg læser via GoodReads, hvis man skulle være interesseret i det.

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post89

Glædelig Darwin-dag

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Sat, February 12, 2011 18:09:06
Den er ikke så præget af stress og overforbrug, faktisk var det nogenlunde nemt for mig at købe ind i supermarkedet i dag. Men ikke desto mindre er Darwin-dag en vigtig dag at fejre.

Kalenderen er fyldt med dage som vi skal fejre fordi magt-begerrrige gamle mænd i sjovt tøj med en gammel bog mener at de skal bestemme hvor vi bør være i livet og i verden.

Selvsagt, er det så meget vigtigere for vi som mener at den eneste vej man kan følge er, den hvor beviset fører en. Ingen usammenhængende argumentationer, ingen hensyntagen til religiøse følelser, ingen politisk korrekt respekt for noget. Kun videnskabens metode.

Det vigtige ord her er "metode". Der er ingen blind tro på videnskaben. De som føler sig truet af den måde vi rationelle mennesker tilgår verden elsker at pege på os som en gruppe religiøse mennesker "Darwinister" siger de, i håbet om at vi vil indtage vores rette plads i den håbløse, uproduktive sump af hellige mænd, med hellige bøger som mener at vide hvor mennesket skal hen.

Men vi som accepterer teorien om evolution har ikke nogen hellig bog, vi accepterer bevisførelsen som den ser ud nu. Hvis en anden og bedre bevisførelse skulle dukke op og vise noget andet, så må vi følge den. Men indtil videre har de såkaldte "videnskaber" der vil udfordre den videnskabelige konsensus ikke nogen videnskab at byde på, det bedste de kan præstere er at så tvivl, at påstå at der er en livlig debat om emnet.

Det er der ikke - der er en livlig debat for at holde pseudo-videnskab ude af hvad vi skal lære den næste generation, de som skal sikre at verden bliver et bedre sted at leve for os. Det er en debat som den anden side aldrig kan vinde. Som altid i historien kan de undertrykke de ting som lyder dårligt i deres ører.

Men bygge et samfund på en metode der siger at man kun må forske i de ting som er bekvemme for for magthaverne. Historiens losseplads flyder allerede over med dem.

Så glædelig Darwin-dag, og mine bedste ønsker til alle derude som forsøger at øge mængden af menneskelig viden - uanset hvad andre måtte mene om de konklusioner det fører til.


  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post86

En forsinket hilsen i anledning af vintersolhverv

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Fri, December 24, 2010 16:16:26
Den 22. December klokken 00:38 nåede vi til vintersolhverv.

På den tid af døgnet var det lidt svært at se hvad solen lavede, men heldigvis har vi jo videnskab som gør at vi kan beregne hvad der sker med alle de himmellegemer der bevæger sig rundt omkring os. Solen havde ikke noget at sige i den anledning, solens tilhængere følte ikke trang til at dræbe nogen, eller til at indføre leveregler som vi andre i følge solen er nødt til at iagttage.

Derfor holder jeg meget af solhverv og de andre gamle hedenske fester. Det er værd at fejre at vi nu går mod lysere tider, ganske som det er værd at fejre når vi om en uge og nogen timer træder ind i et nyt år. Når vi træder ind i det nye år, kan vi se tilbage og overveje hvad vi nåede, og se frem mod de planer der er parat for det nye år.

Jeg overrasker nok ikke nogen ved at sige, at mit tilbageblik ikke indeholder skyldfølelse over min manglende overholdelse af regler dikteret af folks forskellige usynlige venner. Hvilket så fører mig frem til den her underlige aften som vi fejrer, fordi marketing afdelingen for den nye religion fandt det passende at placere den oveni noget som konkurrenten allerede havde lavet. Lidt som når alle i vore dage bruger Windows, og ingen husker det fantastiske og banebrydende arbejde andre lavede hos Xerox Parc der i virkeligheden lagde grundstenen til den computer vi arbejder med i vore dag.

Kun et enkelt sted stod vi fast - den nye helligdag skulle ikke hedde "kristmesse" som den endte med at gøre det i andre lande, så "Jul", den gamle betegnelse for festen ved vintersolhverv blev hos os. Tanken om den gamle fest, at spise og drikke, mens vi tænker på at nu går det mod lyse tider er sympatisk, den gør ikke nogen noget ondt.

Tanken om at fejre en mellemøstlig profet fra en misogyn stammereligion er lidt sværere at forenes med. Hvem den historiske person var ved vi kun lidt om, men ud fra den gamle devise om "sig mig hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er", så vil jeg anbefale folk at se på hvordan hans nærmeste stedfortræder her på jord for eksempel forholder sig til børneporno og de overgreb som hans egne medarbejdere foretog mod de som havde valgt at lade ham styre deres fysiske og åndelige liv.

Men nu skal det jo ikke bare gå ud over de kristne, fordi de har valgt at annektere vores fredelige helligdage. Et andet eksempel på hvordan disse mennesker som altid gemmer sig bag deres usynlige venner kan opføre sig overfor andre kan man se her.

Som altid med totalitært tænkende mennesker, så er forbrydelsen at nogen tillader sig at tænke selv. Så når vi om en uge går ind i 2011, så vil jeg gerne opfordre til at vi alle gør det med et fortsæt om at tænke selv, og ikke lade andre gøre det for os. Og med de tanker, god jul til alle derude, spis drik og vær lystig - og fri os fra messer for mellemøstlige eller andre guder hvis tilhængere vil destruere den korte lykke vi har i denne verden.

Specielt varme hilsner til Winnie Heiden, hvis fødselsdag jeg havde fornøjelsen af at fejre d. 22. med en gave fra Preben og jeg i form af en personligt udgave af vores tegneserie med en fantastisk tegning fra Preben, som jeg værdsætter rigtigt meget. Til familien Frisvad/Rapson for deres åbne dør og altid dejlige "helt nede på jorden" måde at være når man er sammen med dem. Og til min kollega Kim for altid at være klar til at snakke om stort, småt og ellers unævneligt over en fadøl eller mange.

Tak for jeres store opbakning mens jeg skrev mit manuskript til Preben, og i måneden efter, hvor jeg gennemførte NaNoWriMo med en ny historie om Afdeling K.


  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post84

Nu også på tryk ...

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Tue, November 02, 2010 09:56:07
Takket være folkene bag Ondskabens Flydende Vatikan er det nu også muligt at købe "Vi vil ha' fred her til lands" på tryk via Lulu.com. Køb et eksemplar til dig selv, og til alle dine venner og familiemedlemmer.

I mellemtiden skrider næste historie om Håvard Philipsen og Afdeling K langsomt fremad. De første 2000 ord er nu ved at være passeret, og det virker næsten som om at jeg også har et plot til historien.

Preben har valgt også at arbejde videre med den fælles baggrund vi fik skabt i det første projekt. Jeg skal sørge for løbende at holde folk opdateret på hvad vi ender med at skabe.

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post81

Hvis den ikke står derhenne har vi den ikke

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Tue, July 06, 2010 18:12:25
Virker ovenstående udmelding bekendt? Findes der noget mere irriterende, end at gå ind i en forretning, med penge man gerne vil bruge, men hvor der er nul interesse den anden vej?

Den anden dag opdagede jeg at mit ur ikke længere virkede. Eller rettere, efter at jeg tre gange havde kigget på det, mens viseren ikke havde bevæget sig, opdagede jeg at det ikke gik. Folk der, som jeg, arbejder med computer og mobil indenfor rækkevidde ved som regel hvilken time på dagen det er, så det er kun den ene viser man kigger efter på uret.

Da jeg i forvejen skulle på posthuset i dag, var det en god lejlighed til lige at kigge forbi en urmager og finde ud af om det bare var batteriet der var noget galt med. Det er vist nogen år siden det blev skiftet, så det passede meget godt.

Første forretning jeg forsøgte mig med virkede ellers lovende, men efter at have kigget på mit ur ude bagved måtte den unge dame bag disken konstatere "Jeg kan ikke få det op, der er for meget skidt og møg i det".

Nu er jeg ikke ligefrem jord- og betonarbejder eller landbrugselev, så det undrede mig lidt. På den anden side kan det jo godt være at opsamlede hudceller i de 12 år uret har været i kontakt med min arm efterhånden var gået i forbindelse med min sved og derved havde dannet en kraftig epoxy. Det kunne godt ske, og det er heller ikke derfor jeg undres, det var mere på grund af det der fulgte.

Tavsheden sænkede sig ... i det fjerne kunne man høre lyden af fårekyllinger ... en vindheks rullede ned ad gangen i Lyngby storcenter. Viserne bevægede sig af sted på alle andre ure i butikken end lige mit ... og stadig intet.

Efter et stykke tids venten gik det op for mig, at forretningen åbenbart havde fundet min personlige hygiejne og ur-pleje så afskyvækkende at hun end ikke ville foreslå mig at købe et andet ur. Jeg bød hende venligt farvel og begav mig videre i dagens dont.

Heldigvis havde den venlige dame i storcentrets information gjort mig opmærksom på at der ikke bare var en ur-forretning, men et marked med fri konkurrence - det vil sige, det sagde hun ikke, hun nævnte bare hvor de tre forretninger var, resten var noget jeg selv sluttede mig til.

Nu havde jeg prøvet den nærmeste, men tiden var moden til et højere mål ... at finde en butik med en anden attitude. Center Ure lød rart og uden yderligere omstændigheder "Vi er i centret, vi handler med ure" ... det gjorde de også, kunne jeg konstatere da jeg trådte ind i butikken. Den flinke unge dame bag disken forsikrede mig om at en times undersøgelse ville være nok til at finde ud af om det bare var et nyt batteri der skulle til, eller om det var værre fat.

"Overlevede mit ur?", spurgte jeg derfor lettere nervøst da jeg en time senere trådte ind i butikken igen. Det kunne den unge dame smilende forsikre mig om at det gjorde det, det gik skam igen, mod den meget rimelige pris af 75 kroner.

Det føles rart at have sit ur på igen, selv om jeg dagligt må vende det om så det sidder på indersiden af mit håndled for at jeg ikke skal kigge for meget på det, så vænner man sig jo til at det er der, og det føles tomt når det mangler. Måske har jeg endda vænnet mig så meget til det at jeg nogen gange overser at det er lidt slidt og glasset er lidt ridset ... men hvis jeg skulle få lyst til at købe et nyt ur, så kender jeg da en forretning der gerne vil handle med mig.

Center Ure - Lyngby Storcenter, de vil sikkert gerne handle med dig også :)

Således opmuntret og lettet over at jeg ikke her og nu skulle punge ud til et nyt ord blev jeg mindet om krisen og at vi jo skal holde hjulene i gang. Så jeg søgte mod den nærmeste TP Musik, som man heldigvis også kan finde i Lyngby Storcenter.

Ikke at jeg ligefrem mangler hverken CD'ere eller DVD'ere, at sige at jeg har en enkelt eller to jeg ikke har fået gjort noget ved er nærmest som at sige, at den katolske kirke har en enkelt præst eller to der er trådt ved siden af. Men det ER jo krisetider og ... ok, jeg havde hørt at man kunne få "Strippers vs. Zombies" på tilbud, lad mig være, ok? :)

En anden film jeg gerne ville have var "300" som desvære kun fandtes i en to-disk udgave til 179. Men da jeg ikke lige havde fundet den sidst jeg kiggede, så tænkte jeg "Ok, jeg gider ikke rende rundt til 117 forretninger for at finde den. Jeg betaler hvad det koster".

Ved kassen spørger den unge ekspedient (det er ekspedienterne der er blevet yngre, ikke mig der er blevet gammel ok!) venligt om der er en speciel grund til at jeg har valgt udgaven til to diske, for ellers så har han da også den almindelige udgave som kun koster en halvtredser.

Personligt blev jeg så glad over at han havde tænkt på hvad mit behov var, at jeg var på nippet til at udbryde "Så tager jeg den, og giver fadøl for differencen", men der var mange kunder i køen bag mig og de virkede ikke som nogen der ville være imødekommende overfor min ide om at fjerne en ekspedient fra forretningen.

Åbenbart trækker det mange folk til når man har gode priser og tænker lidt på kunden ... og jeg har en længere liste over andre film jeg også skal have købt, så hvad de måske ikke har tjent i dag tjener de nok næste gang jeg får løn.

Så til de to ekspedienter "Det var en fornøjelse at gøre forretning med jer" :-)

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post77

Nytårstalen

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Thu, December 31, 2009 10:56:59
Nytårstalen

"Endnu et år er gået", plejer man jo at starte en nytårstale. Egentlig vil jeg hellere starte med at sige "Jeg har levet et år mere" eller "Jeg vil leve et år mere". For ventetid er lang, men årene er korte og hvis vi ikke gør noget ved den tid vi får, men bare betragter den som noget der passerer forbi, så når vi ingen vegne.

Det er den slags man skal passe på med at sige i blandet selskab, for der skal nok være nogen der er hurtige til at forklare hvor amerikansk man er, eller at de ikke orker det der borgerlige noget med "enhver er sin egen lykkes smed". Og mens minutterne henslæber sig mens man hører dem forklare at man skam ikke kan alt, eller at penge ikke er alt her i verden, så fortsætter livet med at fare forbi derude. Og i jagten på de ting der ikke kan lade sig gøre har den stakkels person glemt at det var "lykkes smed", ikke "formue og velstands smed". Vi kan ikke altid gøre noget ved hvordan verden behandler os, det eneste vi kan gøre noget ved er, hvordan vi vælger at reagere på det.

Nogen ser sit glas som halvt fuldt, nogen ser det som halvt tomt, og så er der dem man køber en omgang til hvorefter de udbryder "der er rigtig meget skum i den her, der er bestemt ikke en halv liter i".

De sidste er som regel de der ender med at sætte deres lid til at en af de store ideologier tager ansvaret for lykken i deres liv. Verdensrevolutionen, kristi genkomst, kalifatet eller hvad det nu er for en version af den paradisiske tilstand - "alt andet end det her" - man søger efter. Det har to fordele, man behøver ikke selv foretage sig noget, og man kan omkostningsfrit være bitter og brokke sig over verdens tilstand, samt de mennesker omkring en der ikke vil tilslutte sig ens ideologi.

Dem om det, bare de lader mig leve mit liv i fred for deres regler.

Overfor dem står en anden gruppe som er knapt så bitre, men lige så utilfredse hvis man ikke vil være med i deres religion. Den er lidt ny, men har allerede fået en masse centrale dogmer omkring vigtige ting som parforhold, cafe-brunch, udestue, samtalekøkken og danske værdier.

Igen - det er deres liv, håber de er glade for det, og ka' jeg så få ro til at forfølge mit.

Hvor går mit liv så hen? Hvis der stadigt er nogen der læser med, nu har jeg trods alt fremmedgjort mig fra 90% af landets befolkning.

I 2010 håber jeg stadig på et godt helbred, men jeg vil prøve om ikke jeg kan give det en hjælpende hånd ved at få lidt mere motion. Her i slutningen af året var jeg igen en kort tur forbi Herlev Hospital, og det får en til at tage sig til hovedet når man samme dag som man bliver erklæret rask igen kan læse i avisen at økonomien kræver at flere hundrede medarbejdere skal afskediges. Herfra skal lyde en tak til de medarbejdere både på Herlev og hos Lyngbys hjemmesygepleje, jeg tror på at I alle yder en god og proffessionel indsats, men at der er for meget at lave og for dårlig styring og koordinering. Tak for jeres indsats, lad os ikke gøre det til en vane at ses for tit :)

Arbejdsmæssigt går jeg ind til et meget udfordrende år. Krisen, kombineret med de problemer der altid er når man forsøger at lave et skift i teknologi gav en del frustrationer i 2009, men mod slutningen kunne vi endeligt se de første systemer begynde at gå i drift. 2010 er året hvor vi for alvor skal vise hvad vi kan, det bliver både hårdt og spændende.

Hårdt og spændende var også mit forsøg på at skrive andet end anmeldelser og artikler. Jeg fik bevist at jeg godt kan skrive og have et fuldtidsjob ved siden af, men også at det kræver fokus og at give afkald på en masse ting. I 2010 vil jeg førsøge at gå videre af den vej, nok ikke med samme indsats hele tiden, men jeg vil forsøge at skrive noget hver eneste dag og så se hvor det fører hen. En del er kommet med opmuntringer under vejs, dem er jeg meget taknemmelig for. Nogen af disse mennesker har også givet udtryk for at de gerne vil læse hvad jeg har skrevet, de er ikke glemt, men der kommer nok til at være et par omskrivninger før at det er til at vise frem for andre.

Det var mit liv, som jeg ser det i 2010 - måske ender jeg et helt andet sted, men det er ihvertfald den kurs jeg har udstukket. Håber at alle jeres liv også må gå i den retning i selv har valgt.

Så plejer man jo at slutte af med "Gud bevare Danmark", det tror jeg ikke vi skal sætte vores lid til. Lad os i stedet hver især prøve at bidrage til at ændre vort eget liv, lave færre dumme regler, blande os lidt mindre i hvordan andre lever, så længe de ikke griber ind i hvordan vi gør det samme.

Så er der bedre chancer for at det bliver "et godt nyt år".

  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post74

Endelig alene

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Thu, December 24, 2009 11:10:08
som det hedder sig i de gamle film :)

Folk siger altid at det er hårdt at være alene i julen. Efter at have været bare en lille smule ude i julehandlen, forstår jeg faktisk ikke at folk overhovedet har overskud til at være sammen med andre :)

Jeg ser frem til en rolig dag, uden nogen form for stress med hensyn til at skulle leve op til andres forestillinger om en ideel jul. I stedet kan jeg slappe af med nogen af de ting jeg virkeligt nyder, så kan dem der nyder den store jul gøre deres - begge sider vinder.

Juledagene og et par ekstra fridage vil blive brugt sammen med et par gode venner og med at indhente det forsømte fra tidligere på måneden. Og ikke mindst med at lægge planer og sætte mål for det kommende år. Mere om det senere.

Så til alle, uanset om de fejrer jul eller ej, ønsker jeg en god dag og en behagelig aften. Håber at i får de ting i ønsker, det gør jeg (nogen gange skal man selv hjælpe til i stedet for at ønske - julemanden er en travl person, så det kan godt betale sig at give ham en hånd).


  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post73

We have a winner

Hvad der sker i mit livPosted by Kent Damgaard Sun, November 29, 2009 23:22:01
Med mere end en dag i overskud nåede jeg gennem den magiske grænse på 50.000 ord, som gør at jeg kan sige at jeg er "vinder" i NaNoWriMo. Der er ikke tale om at jeg har vundet noget, eller vundet over nogen, måske bortset fra mig selv.

Det er faktisk muligt at skrive noget i retning af 55 siders tekst på en måned. Nu skal der så bare redigeres. Der er masser af ting at tage fat på. Scener som ikke helt virker efter hensigten, scener som slet ikke er med, selv om de burde være det og scener som modsiger noget andet i historien, som for eksempel at heltens sekretær har to forskellige hårfarver undervejs i historien, og at hun det ene sted læser på universitetet og det andet sted læser på handelshøjskolen.

Der er også en del af slutningen som kan skæres ud fordi den ikke passer med det øvrige der sker. Men samlet set er jeg ret godt tilfreds med hvad jeg har nået, ikke mindst ved at bevise overfor mig selv at man godt kan mobilisere den selvdisciplin der skal til for at sætte sig ned og skrive.

Nu skal jeg bare fortsætte i den gode vane ... når jeg har fået sovet igennem :-)

Go' nat og tak til alle der kom med opmuntringer undervejs, specielt Preben Pedersen som var den der overhovedet fik mig overtalt til at starte ud med det her, og som løbende lagde ører til mine mange spekulationer om hvorvidt jeg nu ville nå det og mine forskellige forsøg på at udrede plot-twists undervejs.


  • Comments(0)//blog.kentdamgaard.dk/#post71
Next »